Bacondadler med valnødder, honning og rosmarin
Skær baconskiverne i to. Pil stenen ud af dadlerne. Sæt en dadel sammen med en valnød og rul en baconskive omkring. Luk med tandstikker. Kom bacondadlerne på en bageplade med bagepapir.
Tilbered i varmluftsovn ved 220 °C ca. 15 minutter, indtil de er sprøde.
Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Anret på et fad og hæld honning over. Hak rosmarin fint og drys over.