Smagssammensætning
Vi ved det jo godt. Vi skal spise flere grøntsager, og af de sunde sager på den grønne hylde, er det ikke mindst alle de mange former for kål, der gør noget godt for os. Men vidste du, at grøntsager, i særdeleshed kål, faktisk slet helst ikke vil spises, og at de derfor har opbygget et forsvarsværk af bitterstoffer?
Knæk bitterheden!
Det er her, at baconen kommer ind som den lille hjælper. For er der noget, der kan tæmme bitterstofferne, og gøre kålen indbydende og lækker, så er det det vidunderlige salte, røgede og fede touch fra baconen.
Kål kan være lidt af en hård nød at knække i køkkenet, fordi der ud over bitterstofferne også ofte er gang i en fiberholdig struktur, der lige skal tackles. Det sker som oftest gennem varmebehandlingen, men – gas alaaarm – det er også det, der nemt kan gøre kålen lidt fimset. Drop kogningen og fyr i stedet for kålen på en hed pande, så den får lidt brændte kanter – og så er det, at vi skal have baconen på banen!
Prøv også bacon med:
- Grønkål
- Palmekål (også kaldet sortkål eller Cavolo Nero)
- Rosenkål
- Spidskål (hvid og rød)
- Broccoli
- Blomkål
- Romescu-kål
- Hvidkål
- Savoykål
- Rødkål
- Radicchio
- Ruccola (også kaldet sennepskål)
Bacon bedre end …?
Dedikerede baconfans er så vilde med den sprøde, røgede delikatesse, at det næsten nærmer sig ægte kærlighed! Men kan man elske bacon så meget, at det helt udkonkurrerer romantikken? Åbenbart! For i en canadisk undersøgelse fra 2010 angav mere end fire ud af 10 adspurgte (43 procent) at de ville foretrække bacon, hvis de skulle give afkald på enten bacon eller sex! Dét er da ægte bacon-passion!
Husk det fede
Den røgede smag fra baconen er nemlig eminent til at pakke sig rundt om kålen og mildne smagen. Og så leverer baconen jo også lidt velkommen fedme til de grønne sager. Det er i øvrigt også helt tilladt at hjælpe fedtprocenten lidt på vej med for eksempel lidt fløde, fed creme fraiche eller smør. Med den kombination – kål, bacon og fedme – og så lige et vrid friskkværnet sort peber på toppen, er du sikret et måltid, der virkelig siger hallo til smagsløgene. Og skal du helt op at ringe, så husk det pikante touch i form af syrligsøde bær, heftig sennep eller sur citron.
Et historisk match
I øvrigt et dette her ikke noget, vi bare finder på. Kål og røgede madvarer er jo en klassisk combo i det gamle danske køkken. Tænk for eksempel brunkål med røget flæsk, eller grønlangkål med røgede pølser og skinke. Lige til at imitere, bare med bacon i hovedrollen. Og selvfølgelig også gerne med et lidt mere moderne twist.