Gammel kærlighed ruster ikke. Tværtimod smager den fantastisk, når det altså gælder vores forhold til bacon. Men der er også lagt mange års udvikling og håndværk i perfektioneringen af det verdensberømte ’Danish Bacon,’ så smagen og egenskaberne er helt i top, hver gang en af de forjættende griseskiver rammer den varme pande.
Vidste du, at Tulip-varemærket med de tre tulipaner blev registreret allerede i 1909, og dermed er Danmarks ældste registrerede varemærke? Men faktisk går historien om det danske bacon-eventyr endnu længere tilbage. Faktisk helt tilbage til 1800-tallet, hvor dygtige danske bønder begyndte at perfektionere kunsten at opdrætte de perfekte grise til det formål at salte, røge og slice kødet – og sælge det som Danish Bacon.
Siden da har vi arbejdet på at perfektionere kunsten at lave verdens bedste bacon, og i disse år har vi særligt fokus på at kunne levere en række formater, der gør det nemt for dig at integrere den gode smag og tekstur i dit køkken.
Masser af baconsensorik
For bacon kan virkelig meget – faktisk er baconen lidt af et sensorisk mirakel! På trods af sit beskedne udseende kan kombinationen af kød, fedtstoffer, salt og røg nemlig en masse, når det gælder både smagsstoffer og mundfølelse, og dermed også baconens evne til at løfte en ret til nye højder. Det betyder, at der nærmest ikke er noget sted i dit køkken, hvor bacon ikke kan spille en rolle – også når det gælder utraditionelle bacon-makkere som havmad, frugt eller sågar i desserter!
Nem vej til den gode smag
Her er vores Top 3 for de formater, der gør det supernemt for dig at få den gode bacon-oplevelse på bordet. Du skal bare tilsætte kreativitet!
1: Den helt klassiske bacon-skive
Bacon i skiver, sliced bacon – kær smag har mange navne! Her får du de helt traditionelle flotte, lange skiver af bacon, skåret af saltet og røget brystflæsk fra danske bacon-grise. Lige til at stege eller vikle om et kyllingebryst eller en grøn asparges. Du kan stege baconen på panden, men kender du vores ultranemme løsning, hvor skiverne allerede er lagt på et stykke bagepapir, så alt bare skal en tur i ovnen – og du får sprød og velsmagende bacon, uden fedtede pander!
2: Bacon i tern
Her sparer vi dig for besværet med selv at skære baconen ud, når du vil integrere bacon i mindre stykker i din mad. Vælg mellem de fine stykker af smokey bacon topping, som kan blive til et lækkert sprødt drys, eller prøv de reelle bacontern, som både kan sætte smag på en gryderet, toppe en omelet eller meget andet.
3: Tilberedt bacon
Den geniale løsning for dig, der har brug for at frigøre noget tid til din øvrig kreativitet i køkkenet!
Her kan du vælge mellem forskellige tilberedningsgrader af din bacon, som for eksempel den ultrasprøde, hårdt stegte bacon til topping af salaten eller den almindelige, færdigstegte bacon til sandwichen. Du kan også vælge bake-off bacon, der bare skal have det sidste touch, før det serveres varmt og nystegt. Eller vælg færdigstegte baconflager som skønt, nemt drys på pasta eller salater.
Passion for bacon
Vi er så glade for vores bacon, at vi nu har valgt at dedikere et helt univers til dette sprøde, smagfulde mirakel. Her kan du blandt andet læse om sjove smagskombinationer, historie og sensorik. God fornøjelse!